Hvornår er Tyndt Indhold for Tyndt?

Tyndt indhold kan være farligt, da for mange tynde sider kan skade hele dit site. Men hvor tyndt er for tyndt? Og kan tyndt indhold være godt?

Det er en udbredt kendsgerning, at tyndt indhold er skidt.

Google lavede tilbage i 2011 en opdatering til rangeringsalgoritmen - Google Panda.

Denne opdatering vendte op og ned på rangeringerne. Det gik især ud over de landingssider, den vurderede at være for tynde.

Hvis dine landingssider generelt er for tynde, kan det have konsekvenser for hele dit sites evne til at rangere.

Gennem tiden har der været en del, som har prøvet at gøre sig kloge på, hvor mange ord der skulle være på en landingsside.

Tallene fra diverse guidelines ændres med jævne mellemrum. Men denne slags generaliserende tal giver et uklart billede af virkeligheden. For der er ikke noget endegyldigt tal.

Hvor mange ord, der skal bruges for at beskrive et emne uddybende, er forskelligt fra emne til emne.

Relevans er vigtigt

Du kan måske ikke skrive 800 ord om, hvor mange kalorier der er i en banan. Eller 600 ord om, hvor varmt der er i Grenaa lige nu.

Det behøver du nødvendigvis heller ikke. Det handler nemlig i højere grad om at skrive et fyldestgørende svar på brugerens søgeintention.

Det er i sidste ende brugeren, der er afgørende for, om din side er god eller ej. Google baserer i meget høj grad sine rangeringer på tal fra brugerne.

En god tommelfingerregel vil være at gå i dybden med emnet - hvad end det betyder for din pågældende søgefrase.

Et eksempel på dette kunne være min side om branding. Jeg opstillede spørgsmålet “Hvad er branding?” og svarede med en forklaring på 7000 relevante ord. https://nutimo.dk/blog/branding

Her er det på sin vis lige meget, hvor mange ord dine konkurrenter har om det pågældende emne. Hvis du synes, der er mere i et emne, end dine konkurrenter gør, bør du ikke begrænse dig og følge deres eksempel.

Omvendt er det problematisk, hvis dine konkurrenter skriver mere uddybende end dig.

Ordoptælling er dog ikke den ultimative løsning heller. Hvis konkurrenten skriver usammenhængende i øst og vest,kan du levere bedre og kortere tekst - som stadig er dybdegående.

Med dette udgangspunkt har jeg skrevet om content marketing, hvor jeg helt undgik at se på konkurrenterne. https://nutimo.dk/content-mark... Derimod skrev jeg en tekst, som jeg helt personligt synes er fyldestgørende.

Kvalitet sejrer over kvantitet

Jeg er modstander af den tankegang, at du bare skal skrive mere end dine konkurrenter for at have bedre indhold.

Sådan mener jeg ikke, det forholder sig. Når det kommer til kvantitet over for kvalitet, bør kvalitet altid vinde.

Google vil måske rangere efter kvantitet på den korte bane, hvis to sider blev lanceret på samme tid. Men i det lange løb vil brugernes adfærd give den bedste side den bedste placering.

Naturligvis er der større sandsynlighed for større dwell time (https://nutimo.dk/seo-ordbog#111), hvis du har mere tekst. Og denne dwell time er blandt de metrikker, som du bliver rangeret på.

Webshops

Hvis du har en webshop, behøver du ikke skrive 4000 ord til hver af dine 4000 produkter - bare rolig.

Du behøver kun nok tekst til at beskrive og sælge dit produkt.

Men du skal være brandærlig med dig selv, om den tekst, du bruger til at sælge dine kerneprodukter på din side, er god nok.

Og om den kunne være bedre.

Hvis din tekst ikke er god nok til at sælge varen, fortjener du måske ikke det salg, når det kommer til stykket. Du kan ikke forvente at sælge varen, bare på grund af pris og billede.

Du skal beskrive og vække nogle følelser, især hvis du forsøger at sælge produkter, som dine konkurrenter også har.

Jeg stødte på et tidspunkt på et godt eksempel: Neglelak.

Neglelak findes i tusindvis af farver. Og ofte har samme brand mange forskellige nuancer af den samme farve.

Så er man nødsaget til at beskrive den enkelte nuance:

  1. Hvordan ser den ud?
  2. Hvilke følelser vækker den?
  3. Hvilke synæstetiske indtryk giver den?
  4. Hvordan er neglelakken at have med at gøre?
  5. Hvor ligger kvalitetsniveauet for det pågældende brand?

Osv.

Hvis du skriver den enkelte tekst fra bunden, kommer de til at føles ens, men de bliver aldrig helt ens. På den måde undgår du også duplicate content.

Konklusion - Hvornår er tyndt indhold for tyndt?

Det er simpelthen, når det ikke er godt nok.

Til produkttekster er det, når du har nok god tekst til at sælge dine produkter.

Hvis du føler, det kunne være skrevet bedre - så skriv det bedre.

Når du gør lidt ekstra for at sælge dine produkter, vil du have nemmere ved at begå dig i kampen mod de helt store konkurrenter.

SIMON ELJÆR NUTIMO

Skrevet af Simon Elkjær

CMO og YouTuber. Jeg brænder for online marketing, især content marketing og organisk markedsføring.

Relaterede